{"id":435,"date":"2021-06-02T02:16:25","date_gmt":"2021-06-02T00:16:25","guid":{"rendered":"http:\/\/akribi.dk\/?p=435"},"modified":"2025-01-14T11:36:38","modified_gmt":"2025-01-14T10:36:38","slug":"6-2-16-klassiske-skrifter","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/akribi.dk\/?p=435","title":{"rendered":"6.2.16 Klassiske skrifter"},"content":{"rendered":"\n

De almindeligste skrifter fra udvalgte forfattere angives i tabellen nedenfor. Derudover henvises til The SBL Handbook of Style<\/em> \u00a78.3.14.3. Forkortelser og titler skal, ogs\u00e5 hvor de ikke foreligger i dansk overs\u00e6ttelse, angives p\u00e5 dansk med den latinske titel i parentes ved f\u00f8rste henvisning eller p\u00e5 forkortelseslisten.<\/p>\n\n\n\n

Tabellen angiver den forkortelsespraksis, der ogs\u00e5 b\u00f8r f\u00f8lges ved skrifter, som ikke er n\u00e6vnt her.<\/p>\n\n\n\n

Flere af de nedenfor n\u00e6vnte skrifter findes i flere danske overs\u00e6ttelse. I fodnoterne er kun enkelte n\u00e6vnt og kun fuldst\u00e6ndige overs\u00e6ttelser.<\/p>\n\n\n\n

Uddrag af klassiske, gr\u00e6sk-romerske tekster findes fx i Vagn Duekilde, Hellas i klassisk tid<\/em>, Verdensreligionernes hovedv\u00e6rker (K\u00f8benhavn: Spektrum, 1997); Per Bilde, Den hellenistisk-romerske verden<\/em>, Verdensreligionernes hovedv\u00e6rker (K\u00f8benhavn: Spektrum, 1998).<\/p>\n\n\n\n

Hvor det ikke ud fra konteksten er klart, hvem der er forfatter til det skrift, der henvises til, skal det fremg\u00e5 i forbindelse med henvisningen (jf. afsnit 6.2.13<\/a>). Forfatternavne forkortes ikke, men evt. tilnavne udelades oftest.<\/p>\n\n\n\n

For flere af disse skrifter g\u00e6lder det, at der er forskellige referencesystemer i spil, typisk et \u00e6ldre baseret p\u00e5 de f\u00f8rste trykte udgaver og et nyere baseret p\u00e5 tekstkritiske udgaver. Hvor det er muligt, b\u00f8r begge systemer anvendes, s\u00e5ledes at henvisningen gives efter det oprindelige\/\u00e6ldste system f\u00f8rst, og derefter i parentes efter det nyere system.<\/p>\n\n\n\n

Aristoteles<\/h4>\n\n\n\n
Forfatter og titel<\/strong><\/td>Engelsk forkortelse<\/strong><\/td>Dansk titel<\/strong><\/td>Forkortelse<\/strong><\/td><\/tr>
De anima<\/em><\/td>De an.<\/em><\/td>Om sj\u00e6len<\/em> [1]<\/sup><\/td>Sj\u00e6l<\/em><\/td><\/tr>
De Interpretatione<\/em><\/td><\/td>Om fortolkning<\/em> [2]<\/sup><\/td>Fort<\/em><\/td><\/tr>
De vita et morte<\/em><\/td>Vit. mort.<\/em><\/td>Om liv og d\u00f8d<\/em> [3]<\/sup><\/td>LivD\u00f8d<\/em><\/td><\/tr>
Ethica eudemia<\/em><\/td>Eth. eud.<\/em><\/td>Den eudemianske etik<\/em><\/td>EudEtik<\/em><\/td><\/tr>
Ethica nicomachea<\/em><\/td>Eth. nic.<\/em><\/td>Den nikomakheiske etik<\/em> [4]<\/sup><\/td>NikEtik<\/em><\/td><\/tr>
Metaphysica<\/em><\/td>Metaph.<\/em><\/td>Metafysikken<\/em> [5]<\/sup><\/td>Metaf<\/em><\/td><\/tr>
Physica<\/em><\/td>Phys.<\/em><\/td>Fysikken<\/em><\/td>Fys<\/em><\/td><\/tr>
Poetica<\/em><\/td>Poet.<\/em><\/td>Poetikken<\/em> [6]<\/sup><\/td>Poet<\/em><\/td><\/tr>
Problemata<\/em><\/td>Probl.<\/em><\/td>Problemerne<\/em><\/td>Probl<\/em><\/td><\/tr>
Rhetorica<\/em><\/td>Rhet.<\/em><\/td>Retorik<\/em> [7]<\/sup><\/td>Ret<\/em><\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

[1]<\/sup> Aristoteles, Om sj\u00e6len<\/em>, oversat af S\u00f8ren Porsborg (Frederiksberg: Det lille forlag, 1998).<\/p>\n\n\n\n

[2]<\/sup> Aristoteles, \u201cDe Interpretatione\u201d, i Narrativitet<\/em>, redigeret af Per Aage Brandt, oversat af Hanne Roer, Almen semiotik 3 (Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 1991), 11-38.<\/p>\n\n\n\n

[3]<\/sup> Aristoteles, Tre naturfilosofiske skrifter<\/em>, oversat af Michael Vernersen (\u00c5rhus: Klim, 2015).<\/p>\n\n\n\n

[4]<\/sup> Aristoteles, Den Nikomacheiske etik<\/em>, oversat af Niels M\u00f8ller (Frederiksberg: Det lille forlag, 1995).<\/p>\n\n\n\n

[5]<\/sup> Aristoteles, Metafysik<\/em>, oversat af Michael Vernersen (Aarhus: Klim, 2021).<\/p>\n\n\n\n

[6]<\/sup> Aristoteles, Poetikken<\/em>, oversat af Niels Henningsen (Frederiksberg: Det lille forlag, 2004)<\/p>\n\n\n\n

[7]<\/sup> Aristoteles, Retorik<\/em>, oversat af Thure Hastrup (K\u00f8benhavn: Museum Tusculanum, 1996).<\/p>\n\n\n\n

Ved henvisninger til Aristoteles\u2019 skrifter skal angives titel (forkortet jf. tabellen ovenfor), bog (romertal) og kapitel samt side, spalte (a eller b) og linje i August Immanuel Bekkers Aristotelis Opera<\/em> (1831-1870). Denne er public domain<\/em> og kan findes p\u00e5 nettet (fx bind 1<\/a> og bind 2<\/a>), og disse oplysninger angives ogs\u00e5 i de fleste moderne udgaver\/overs\u00e6ttelser. En henvisning vil se s\u00e5ledes ud:<\/p>\n\n\n\n

\n

Probl<\/em> XVII.3, 916a37-39.<\/p>\n\n\n\n

Probl<\/em> XIX.18, 918b40-919a8.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Cicero<\/h4>\n\n\n\n
Forfatter og titel<\/strong><\/td>Engelsk forkortelse<\/strong><\/td>Dansk titel<\/strong><\/td>Forkortelse<\/strong><\/td><\/tr>
De divinatione<\/em><\/td>Div.<\/em><\/td>Om sp\u00e5domskunsten<\/em><\/td>Sp\u00e5dom<\/em><\/td><\/tr>
De fato<\/em><\/td>Fat.<\/em><\/td>Om sk\u00e6bnen<\/em><\/td>Sk\u00e6b<\/em><\/td><\/tr>
De finibus bonorum et malorum<\/em><\/td>Fin.<\/em><\/td>Om det h\u00f8jeste m\u00e5l for godt og ondt<\/em><\/td>M\u00e5l<\/em><\/td><\/tr>
De legibus<\/em><\/td>Leg.<\/em><\/td>Om lovene<\/em><\/td>Love<\/em><\/td><\/tr>
De natura deorum<\/em><\/td>Nat. d.<\/em><\/td>Om gudernes natur<\/em><\/td>GudNat<\/em><\/td><\/tr>
De officiis<\/em><\/td>Off.<\/em><\/td>Om den rette handlem\u00e5de<\/em><\/td>Handl<\/em><\/td><\/tr>
De optimo genere oratorum<\/em><\/td>Opt. gen.<\/em><\/td>Om den bedste slags talere<\/em><\/td>BedstTaler<\/em><\/td><\/tr>
De oratore<\/em><\/td>De or.<\/em><\/td>Om taleren<\/em><\/td>Taler<\/em><\/td><\/tr>
De republica<\/em><\/td>Rep.<\/em><\/td>Om staten<\/em><\/td>Stat<\/em><\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

For overs\u00e6ttelser se bl.a. M. Tullius Cicero, Filosofiske skrifter<\/em>, oversat af Franz Blatt, Thure Hastrup og Per Krarup, 5 bd. (K\u00f8benhavn: Gad, 1969-1972); M. Tullius Cicero, Retoriske skrifter<\/em>, oversat af Thure Hastrup, Mogens Leisner-Jensen og Jacob Isager, 3 bd. (Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2003).<\/p>\n\n\n\n

Herodot<\/h4>\n\n\n\n
Forfatter og titel<\/strong><\/td>Engelsk forkortelse<\/strong><\/td>Dansk titel<\/strong><\/td>Forkortelse<\/strong><\/td><\/tr>
Historiae<\/em><\/td>Hist.<\/em><\/td>Historie<\/em><\/td>Hist.<\/em><\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

Hesiod<\/h4>\n\n\n\n
Forfatter og titel<\/strong><\/td>Engelsk forkortelse<\/strong><\/td>Dansk titel<\/strong><\/td>Forkortelse<\/strong><\/td><\/tr>
Opera et dies<\/em><\/td>Op.<\/em><\/td>V\u00e6rker og dage<\/em><\/td>V\u00e6rk<\/em><\/td><\/tr>
Scutum<\/em><\/td>Scut.<\/em><\/td>Skjold<\/em><\/td>Skjold<\/em><\/td><\/tr>
Theogonia<\/em><\/td>Theog.<\/em><\/td>Teogoni<\/em><\/td>Teog<\/em><\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

Komplet overs\u00e6ttelse i Hesiod, Theogonien. V\u00e6rker og dage. Skjoldet<\/em>, oversat af Lene Andersen (K\u00f8benhavn: Gyldendal, 1979).<\/p>\n\n\n\n

Homer<\/h4>\n\n\n\n
Forfatter og titel<\/strong><\/td>Engelsk forkortelse<\/strong><\/td>Dansk titel<\/strong><\/td>Forkortelse<\/strong><\/td><\/tr>
Ilias<\/em><\/td>Il.<\/em><\/td>Iliaden<\/em> [1]<\/sup><\/td>Il<\/em><\/td><\/tr>
Odyssea<\/em><\/td>Od.<\/em><\/td>Odysseen<\/em> [2]<\/sup><\/td>Od<\/em><\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

[1]<\/sup> Homer, Homers Iliade med ledsager<\/em>, oversat af Otto Steen Due (K\u00f8benhavn: Gyldendal, 2019).<\/p>\n\n\n\n

[2]<\/sup> Homer, Homers Odyss\u00e9 med ledsager<\/em>, oversat af Otto Steen Due (K\u00f8benhavn: Gyldendal, 2019).<\/p>\n\n\n\n

Lukian<\/h4>\n\n\n\n
Forfatter og titel<\/strong><\/td>Engelsk forkortelse<\/strong><\/td>Dansk titel<\/strong><\/td>Forkortelse<\/strong><\/td><\/tr>
De morte Peregrini<\/em><\/td>Peregr.<\/em><\/td>Om Peregrinos endeligt<\/em><\/td>Peregr<\/em><\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

Ovid<\/h4>\n\n\n\n
Forfatter og titel<\/strong><\/td>Engelsk forkortelse<\/strong><\/td>Dansk titel<\/strong><\/td>Forkortelse<\/strong><\/td><\/tr>
Metamorphoses<\/em><\/td>Metam.<\/em><\/td>Metamorfoser<\/em> [1]<\/sup><\/td>Metam<\/em><\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

[1]<\/sup> Ovid, Ovids Metamorfoser med ledsager<\/em>, oversat af Otto Steen Due (K\u00f8benhavn: Gyldendal, 2020).<\/p>\n\n\n\n

Platon<\/h4>\n\n\n\n
Forfatter og titel<\/strong><\/td>Engelsk forkortelse<\/strong><\/td>Dansk titel<\/strong><\/td>Forkortelse<\/strong><\/td><\/tr>
Alcibiades II<\/em><\/td>2 Alc.<\/em><\/td>Den anden Alkibiades<\/em><\/td>2 Alk<\/em><\/td><\/tr>
Alcibiades major<\/em><\/td>Alc. maj.<\/em><\/td>Alkibiades<\/em><\/td>Alk<\/em><\/td><\/tr>
Amatores<\/em><\/td>Amat.<\/em><\/td>Rivalerne<\/em><\/td>Riv<\/em><\/td><\/tr>
Apologia<\/em><\/td>Apol.<\/em><\/td>Sokrates\u2019 Forsvarstale<\/em><\/td>Forsv<\/em><\/td><\/tr>
Charmides<\/em><\/td>Charm.<\/em><\/td>Charmides<\/em><\/td>Charm<\/em><\/td><\/tr>
Clitopho<\/em><\/td>Clit.<\/em><\/td>Kleitophon<\/em><\/td>Kleit<\/em><\/td><\/tr>
Cratylus<\/em><\/td>Crat.<\/em><\/td>Kratylos<\/em><\/td>Krat<\/em><\/td><\/tr>
Critias<\/em><\/td>Crit.<\/em><\/td>Kritias<\/em><\/td>Krit<\/em><\/td><\/tr>
Crito<\/em><\/td>Crit.<\/em><\/td>Kriton<\/em><\/td>Krit<\/em><\/td><\/tr>
Epinomis<\/em><\/td>Epin.<\/em><\/td>Epinomis<\/em><\/td>Epin<\/em><\/td><\/tr>
Epistulae<\/em><\/td>Ep.<\/em><\/td>Breve<\/em><\/td>Breve<\/em><\/td><\/tr>
Euthydemus<\/em><\/td>Euthyd.<\/em><\/td>Euthydemos<\/em><\/td>Euthyd<\/em><\/td><\/tr>
Euthyphro<\/em><\/td>Euthyphr.<\/em><\/td>Euthyphron<\/em><\/td>Euthyphr<\/em><\/td><\/tr>
Gorgias<\/em><\/td>Gorg.<\/em><\/td>Gorgias<\/em><\/td>Gorg<\/em><\/td><\/tr>
Hipparchus<\/em><\/td>Hipparch.<\/em><\/td>Hipparchos<\/em><\/td>Hipparch<\/em><\/td><\/tr>
Hippias major<\/em><\/td>Hipp. maj.<\/em><\/td>Den store Hippias<\/em><\/td>St Hipp<\/em><\/td><\/tr>
Hippias minor<\/em><\/td>Hipp. min.<\/em><\/td>Den lille Hippias<\/em><\/td>Ll Hipp<\/em><\/td><\/tr>
Ion<\/em><\/td>Ion<\/em><\/td>Ion<\/em><\/td>Ion<\/em><\/td><\/tr>
Laches<\/em><\/td>Lach.<\/em><\/td>Laches<\/em><\/td>Lach<\/em><\/td><\/tr>
Leges<\/em><\/td>Leg.<\/em><\/td>Lovene<\/em><\/td>Lov<\/em><\/td><\/tr>
Lysis<\/em><\/td>Lys.<\/em><\/td>Lysis<\/em><\/td>Lys<\/em><\/td><\/tr>
Menexenus<\/em><\/td>Menex.<\/em><\/td>Menexenos<\/em><\/td>Menex<\/em><\/td><\/tr>
Meno<\/em><\/td>Men.<\/em><\/td>Menon<\/em><\/td>Men<\/em><\/td><\/tr>
Minos<\/em><\/td>Min.<\/em><\/td>Minos<\/em><\/td>Min<\/em><\/td><\/tr>
Parmenides<\/em><\/td>Parm.<\/em><\/td>Parmenides<\/em><\/td>Parm<\/em><\/td><\/tr>
Phaedo<\/em><\/td>Phaed.<\/em><\/td>Phaidon<\/em><\/td>Phaid<\/em><\/td><\/tr>
Phaedrus<\/em><\/td>Phaedr.<\/em><\/td>Phaidros<\/em><\/td>Phaidr<\/em><\/td><\/tr>
Philebus<\/em><\/td>Phileb.<\/em><\/td>Philebos<\/em><\/td>Phileb<\/em><\/td><\/tr>
Politicus<\/em><\/td>Pol.<\/em><\/td>Statsmanden<\/em><\/td>Statsm<\/em><\/td><\/tr>
Protagoras<\/em><\/td>Prot.<\/em><\/td>Protagoras<\/em><\/td>Prot<\/em><\/td><\/tr>
Respublica<\/em><\/td>Resp.<\/em><\/td>Staten<\/em><\/td>Stat<\/em><\/td><\/tr>
Sophista<\/em><\/td>Soph.<\/em><\/td>Sofisten<\/em><\/td>Sof<\/em><\/td><\/tr>
Symposium<\/em><\/td>Symp.<\/em><\/td>Symposion<\/em><\/td>Symp<\/em><\/td><\/tr>
Theaetetus<\/em><\/td>Theaet.<\/em><\/td>Theaitetos<\/em><\/td>Thaeit<\/em><\/td><\/tr>
Theages<\/em><\/td>Theag.<\/em><\/td>Theages<\/em><\/td>Theag<\/em><\/td><\/tr>
Timaeus<\/em><\/td>Tim.<\/em><\/td>Timaios<\/em><\/td>Tim<\/em><\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

Komplet overs\u00e6ttelse i Platon, Samlede v\u00e6rker i ny overs\u00e6ttelse<\/em>, redigeret af J\u00f8rgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen, 6. bd. (K\u00f8benhavn: Gyldendal 2009-2015).<\/p>\n\n\n\n

Ved henvisninger til Platons skrifter angives titel (forkortet jf. tabellen ovenfor) samt sidetal og sideinddeling (a-e) i Henricus Stefanus\u2019 Platonis opera quae extant omnia<\/em> fra 1578. Stefanus-numrene er fortl\u00f8bende gennem alle Platons skrifter, og Platons skrifter er ikke yderligere inddelt i vers eller linjer. En henvisning vi se s\u00e5ledes ud:<\/p>\n\n\n\n

\n

Phaid<\/em> 93a.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Der findes desuden til Platons skrifter en inddeling i kapitler, der f\u00f8lger tekstens mening og ikke dens l\u00e6ngde. Men begge systemer er internationale, og Stefanus-numrene anbefales.<\/p>\n\n\n\n

Plinius den Yngre<\/h4>\n\n\n\n
Forfatter og titel<\/strong><\/td>Engelsk forkortelse<\/strong><\/td>Dansk titel<\/strong><\/td>Forkortelse<\/strong><\/td><\/tr>
Epistulae<\/em><\/td>Ep.<\/em><\/td>Breve<\/em> [1]<\/sup><\/td>Breve<\/em><\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

[1]<\/sup> Plinius Caecilius Secundus, Udvalg af den yngre Plinius\u2019 brevveksling<\/em>, oversat af C. M. Rosenberg (K\u00f8benhavn: Munksgaard, 1959).<\/p>\n\n\n\n

Plinius den \u00c6ldre<\/h4>\n\n\n\n
Forfatter og titel<\/strong><\/td>Engelsk forkortelse<\/strong><\/td>Dansk titel<\/strong><\/td>Forkortelse<\/strong><\/td><\/tr>
Naturalis historia<\/em><\/td>Nat.<\/em><\/td>Naturhistorie<\/em> [1]<\/sup><\/td>Nat<\/em><\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

[1]<\/sup> Nat 73 (15,4) findes i Ejrn\u00e6s, Holst og M\u00fcller, D\u00f8dehavsskrifterne og de antikke kilder om ess\u00e6erne<\/em>, 560-61.<\/p>\n\n\n\n

Plutarch<\/h4>\n\n\n\n
Forfatter og titel<\/strong><\/td>Engelsk forkortelse<\/strong><\/td>Dansk titel<\/strong><\/td>Forkortelse<\/strong><\/td><\/tr>
Moralia<\/em><\/td>Mor.<\/em><\/td>Moral<\/em><\/td>Mor<\/em><\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

Seneca den Yngre<\/h4>\n\n\n\n
Forfatter og titel<\/strong><\/td>Engelsk forkortelse<\/strong><\/td>Dansk titel<\/strong><\/td>Forkortelse<\/strong><\/td><\/tr>
De beneficiis<\/em><\/td>Ben.<\/em><\/td>Om velgerninger<\/em><\/td>Velg<\/em><\/td><\/tr>
De brevitate vitae<\/em><\/td>Brev.<\/em><\/td>Om livets korthed<\/em> [1]<\/td>Korth<\/em><\/td><\/tr>
De clementia<\/em><\/td>Clem.<\/em><\/td>Om mildhed<\/em> [1]<\/td>Mildh<\/em><\/td><\/tr>
De ira<\/em><\/td>Ira<\/em><\/td>Om vrede<\/em> [1]<\/td>Vred<\/em><\/td><\/tr>
De tranquillitate animi<\/em><\/td>Tranq.<\/em><\/td>Om sindsro<\/em> [1]<\/td>Sind<\/em><\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

[1]<\/sup> Seneca, Om livets korthed. Om vrede. Om mildhed. Om sindsro<\/em>, oversat af Villy S\u00f8rensen (K\u00f8benhavn: Gyldendal, 2021).<\/p>\n\n\n\n

Sveton<\/h4>\n\n\n\n
Forfatter og titel<\/strong><\/td>Engelsk forkortelse<\/strong><\/td>Dansk titel<\/strong><\/td>Forkortelse<\/strong><\/td><\/tr>
Divus Augustus<\/em><\/td>Aug.<\/em><\/td>Den guddommelig Augustus<\/em><\/td>Aug<\/em><\/td><\/tr>
Divus Claudius<\/em><\/td>Claud.<\/em><\/td>Den guddommelige Claudius<\/em><\/td>Claud<\/em><\/td><\/tr>
Divus Julius<\/em><\/td>Jul.<\/em><\/td>Den guddommelige Julius<\/em><\/td>Jul<\/em><\/td><\/tr>
Divus Titus<\/em><\/td>Tit.<\/em><\/td>Den guddommelige Titus<\/em><\/td>Tit<\/em><\/td><\/tr>
Domitianus<\/em><\/td>Dom.<\/em><\/td>Domitian<\/em><\/td>Dom<\/em><\/td><\/tr>
Gaius Caligula<\/em><\/td>Cal.<\/em><\/td>Gajus Caligula<\/em><\/td>Cal<\/em><\/td><\/tr>
Galba<\/em><\/td>Galb.<\/em><\/td>Galba<\/em><\/td>Galb<\/em><\/td><\/tr>
Nero<\/em><\/td>Nero<\/em><\/td>Nero<\/em><\/td>Nero<\/em><\/td><\/tr>
Otho<\/em><\/td>Otho<\/em><\/td>Otho<\/em><\/td>Otho<\/em><\/td><\/tr>
Tiberius<\/em><\/td>Tib.<\/em><\/td>Tiberius<\/em><\/td>Tib<\/em><\/td><\/tr>
Vespasianus<\/em><\/td>Vesp.<\/em><\/td>Vespasian<\/em><\/td>Vesp<\/em><\/td><\/tr>
Vitellius<\/em><\/td>Vit.<\/em><\/td>Vitellius<\/em><\/td>Vit<\/em><\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

Overs\u00e6ttelser i Sueton, Julius C\u00e6sar, Augustus, Tiberius, Caligula<\/em>, oversat af A. B. Drachmann, Romerske kejsere 1 (K\u00f8benhavn: Thaning & Appel, 1977), og Sueton, Claudius, Nero, Galba, Otho, Vitellius, Vespasian, Titus, Domitian<\/em>, oversat af A. B. Drachmann, Romerske kejsere 2 (K\u00f8benhavn: Thaning & Appel, 1977).<\/p>\n\n\n\n

Tacitus<\/h4>\n\n\n\n
Forfatter og titel<\/strong><\/td>Engelsk forkortelse<\/strong><\/td>Dansk titel<\/strong><\/td>Forkortelse<\/strong><\/td><\/tr>
Annales<\/em><\/td>Ann.<\/em><\/td>Annaler<\/em><\/td>Ann<\/em><\/td><\/tr>
Germania<\/em><\/td>Germ.<\/em><\/td>Germanien<\/em> [1]<\/sup><\/td>Germ<\/em><\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

[1]<\/sup> Publius Cornelius Tacitus, Germaniens historie, geografi og befolkning<\/em>, oversat af Niels W. Bruun og Allan A. Lund, 2 bd. (\u00c5rhus: Wormianum, 1974).<\/p>\n\n\n\n

Vergil<\/h4>\n\n\n\n
Forfatter og titel<\/strong><\/td>Engelsk forkortelse<\/strong><\/td>Dansk titel<\/strong><\/td>Forkortelse<\/strong><\/td><\/tr>
Aeneid<\/em><\/td>Aen.<\/em><\/td>\u00c6neiden<\/em><\/td>\u00c6neid<\/em><\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

De almindeligste skrifter fra udvalgte forfattere angives i tabellen nedenfor. Derudover henvises til The SBL Handbook of Style \u00a78.3.14.3. Forkortelser og titler skal, ogs\u00e5 hvor de ikke foreligger i dansk overs\u00e6ttelse, angives p\u00e5 dansk med den latinske titel i parentes ved f\u00f8rste henvisning eller p\u00e5 forkortelseslisten. Tabellen angiver den forkortelsespraksis, der ogs\u00e5 b\u00f8r f\u00f8lges ved skrifter, som… L\u00e6s mere »6.2.16 Klassiske skrifter<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"neve_meta_sidebar":"","neve_meta_container":"","neve_meta_enable_content_width":"","neve_meta_content_width":0,"neve_meta_title_alignment":"","neve_meta_author_avatar":"","neve_post_elements_order":"","neve_meta_disable_header":"","neve_meta_disable_footer":"","neve_meta_disable_title":"","footnotes":""},"categories":[11],"tags":[],"class_list":["post-435","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kap6"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/akribi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/435","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/akribi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/akribi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/akribi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/akribi.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=435"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/akribi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/435\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":923,"href":"https:\/\/akribi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/435\/revisions\/923"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/akribi.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=435"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/akribi.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=435"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/akribi.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=435"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}