Hvis en forfatter eller redaktør er kendte under sine initialer, anføres disse (fx N. T. Wright, ikke Nicholas Thomas Wright) med punktummer og mellemrum.
Hvis der er flere referencer til samme forfatter, og forfatteren i det ene citerede værk anvender initialer, men i det andet ikke anvender initialer, skal navnet angives ens alle gange. Stavemåden uden initialer anbefales (jf. CMS 14.73).
Hvis en forfatter har skiftet (efter)navn, skal de forskellige stavemåder derimod fastholdes (jf. CMS 14.82).
For antikke navne gælder, at den almindelige, danske stavemåde skal følges (Augustin, ikke Augustinus/Augustine; Hieronymus, ikke Jerome). Det gælder naturligvis ikke i fx engelsksprogede titler eller citater.
Der anvendes aldrig &-tegn mellem flere forfattere, heller ikke hvor det måtte være anvendt på titelbladet.
Hvor det ud fra konteksten er tydeligt, hvem forfatteren er, kan denne information udelades.
Asger Chr. Højlund har tidligere skrevet en introduktion til Kevin Vanhoozers forfatterskab (”En ny dogmatik? Præsentation af Kevin J. Vanhoozer”, DTTK 48, nr. 3 (2021): 263-73).
I de tilfælde hvor et navn indeholder partikler som ’de’, ’van’, ’von’, ’el’ eller ’le’, gælder det, at partiklerne regnes med til efternavnet.
Adolf von Harnack; von Harnack
Forkortelser som ’Jr.’ og ’Sr.’ eller tal som ’III’ eller ’3.’ behandles som en del af navnet, men angives ikke, når kun efternavnet angives (fx anden gang der henvises til et værk af pågældende forfatter).
Hvis værket er udgivet af en institution el.lign., anføres denne som ophav på forfatterens plads.