Ved angivelse af forlag/udgiver bør ord som ’Forlag’, ’Press’ og ’Publishing Company’ udelades, undtagen ved universitetsforlag (’Aarhus Universitetsforlag’, ’Baylor University Press’) og i tilfælde, hvor der ville opstå forvirring eller tvetydigheder (fx ved forlaget ’Free Press’).
Hvis forlagets navn indeholder &-tegn, fastholdes dette.
Forlag opkaldt efter grundlæggeren bør angives ved dennes efternavn alene (’Eerdmans’, i stedet for ’Wm. B. Eerdmans’ og ’Em. B. Eerdmans Publishing Company’, men ikke ’Luther’ i stedet for ’Martin Luther Forlag’).
Til og med CMS17 skulle man udover forlaget også angive forlagets hjemby ved bogens udgivelse. Men da den oplysning for de fleste nyere bøger er tæt på overflødig, bortfaldt denne anbefaling i CMS18 14.30 for bøger udgivet efter 1900. Her angives nu blot forlagets navn. For bøger udgivet før 1900 vil udgivelsesstedet derimod ofte være af større værdi end forlæggerens navn, så derfor angives det (CMS18 14.31).
Det online supplement til The SBL Handbook of Style (2. udg.) anbefaler at følge CMS18 på dette punkt
Man kan diskutere, om 1900 er det rigtige sted at lægge snittet. Og hvis man anvender flere bøger fra tidsrummet omkring århundredskiftet, vil det formentlig skabe mere uklarhed end klarhed, at der for nogle af dem angives et udgivelsessted og for andre en udgiver/et forlag. Her må der være plads til et fagligt skøn.