Dødehavsskrifterne betegnes i udgangspunktet (1) med deres nummer, som indeholder oplysninger om findested. De klassificerede fragmenter kan desuden (2) betegnes med en forkortelse, der indeholder oplysninger om findested og indhold. De almindeligste skrifter går tillige (3) under mere mundrette navne. For at undgå forvirring bør nummeret altid anføres ved første henvisning, hvorefter en af de øvrige betegnelser kan anvendes.
Ad (1): Dødehavsskrifternes nummer er af typen 4Q174, hvor 4Q angiver hule 4 i Qumran, og 174 er tekstens løbenummer.
Ad (2): Skrifternes forkortelse er af typen
4QpsDana ar
hvor 4Q angiver findestedet (hule 4 i Qumran), ps angiver teksttypen (pseudo-/pseudepigraf), Dan angiver pseudonymet (Daniel), a angiver, at der er den første af flere udgaver af samme tekst fundet i samme hule, og ar angiver affattelsessproget (aramæisk).
Skematisk kan oplysningerne i forkortelserne opdeles i forfelter, slutfelter og et centralfelt. Centralfeltet angives altid med store begyndelsesbogstaver og er det eneste, der er nødvendigt.
| Information om findested | Forfelt: tekst- eller materialetype | Centralfelt: indhold | Slutfelt 1: udgaver | Slutfelt 2: sprog | |
| 1-11Q og flere andre fundsteder uden for Qumran | ap(ocr): apokryf cr(ypt): kryptisk p: pesher paleo: paleo-hebraisk alfabet pap: papyrus par: parafrase ps: pseudo- tg: targum | Anføres med hævede bogstaver | ar: aramæisk arab: arabisk gr: græsk hebr: hebraisk nab: nabatæisk | ||
| 1Q21 | 1Q | TLevi | ar | ||
| 4Q127 | 4Q | pap para | Exodus | gr | |
| 4Q243 | 4Q | ps | Dan | a | ar |
| 4Q521 | 4Q | MessAp | |||
| 4Q69 | 4Q | pap | Isa | p |
Ad (3): Skrifternes titler anføres almindeligvis i standardoversættelserne.[1] I påkommende tilfælde kan egne betegnelser også anvendes med udgangspunkt i informationerne i skriftets forkortelse (jf. ovenfor). 4Q243 kan således kaldes ’den aramæiske Daniels-pseudepigraf’, 1Q21 ’det aramæiske Levis-testamente’ og 4Q127 ’den græske Exodus-parafrase’.
Som nævnt bør skriftets nummer altid anføres ved første henvisning og i tvivlstilfælde.
NB: De syv først opdagede skriftruller samt Damaskusdokumentet fra Cairo Geniza betegnes almindeligvis ikke med et nummer, men med forkortelsen eller titlen:
| 1QapGen ar | Genesisapokryfen |
| 1QHa | Takkesangenea |
| 1QIsaa | Esajasrullena |
| 1QIsab | Esajasrullenb |
| 1QM | Krigsrullen |
| 1QpHab | Habbakukkommentaren |
| 1QS | Sekthåndbogen |
| CD | Cairo Geniza-udgaven af Damaskusdokumentet |
For en komplet liste over Dødehavsskrifterne og en oversigt over danske oversættelse henvises til qumran.dk.
[1] På dansk: Bodil Ejrnæs, Søren Holst og Mogens Müller, Dødehavsskrifterne og de antikke kilder om essæerne, 2. udv. og rev. udg. (København: Anis, 2003). På engelsk fx: Michael Owen Wise, Martin G. Abegg og Edward M. Cook (red.), The Dead Sea Scrolls. A New Translation, Rev. ed. (San Francisco: HarperSanFrancisco, 2005). I øvrigt henvises til qumran.dk.