Til dobbelte anførselstegn kan man på dansk anvende ”…”, „…”, “…” eller »…«, og det er primært et typografisk spørgsmål. Derimod kan man ikke anvende «…» på dansk. Det er vigtigt at være konsistent gennem hele teksten.
Hvis man også anvende enkelte anførselstegn, er det desuden vigtigt, at de svarer til de dobbelte. Hvis der anvendes ”…”, skal der altså også anvendes ’…’.
Vær opmærksom på, at Zotero anvender “…” i nogle referencer. Hvis det ikke svarer til den valgte praksis, må det rettes manuelt eller med en søg og erstat-kommando når manuskriptet er færdigt.
Dobbelte anførselstegn anvendes ved citater fra andre kilder. Hvis der i et citat indgår et andet citat, placeres dette i enkelte anførselstegn, også selvom det i forlægget måtte være anført i dobbelte anførselstegn (anførselstegn er et typografisk element, som i et givent værk skal anvendes konsistent).
Andersen skriver: ”Da det begyndte at sne, udbrød drengen: ’Se, nu sner det!’”.
I tilfælde, hvor man ikke citerer (direkte), men har brug for at vise, at et element i teksten adskiller sig fra den øvrige tekst, kan både dobbelte og enkelte anførselstegn anvendes. De enkelte anbefales dog.
I sætningen ’jøderne gjorde sig forskellige tanker om messias’ skrives ’messias’ med lille m.
Hos Matthæus betegner ’Himmeriget’ og ’Guds rige’ formentlig det samme.
Det anbefales at sætte al tegnsætning efter det afsluttende anførselstegn, medmindre der er tale om et spørgsmåls- eller udråbstegn, der hører til elementet i anførselstegn. I så fald afsluttes der ikke med punktum.
Hvornår kommer denne ’messias’?
Han svarede: ”Min mor sidder oppe i æbletræet”, men de kunne ikke se hende. Pludselig råbte hun: ”Jeg er lige her!” (Bemærk, at udråbstegnet her overflødiggør et afsluttende punktum)
Johannes skriver: ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud”.
Anførselstegn kan også anvendes til at tage afstand fra et element i teksten. Denne brug bør dog begrænses, og hvis elementet introduceres med et ’såkaldt’ el.lign., skal der ikke anvendes anførselstegn.
Nielsens ”akademiske” bog har store mangler.
Nielsens såkaldt akademiske bog har store mangler.
Hey, jeg er i tvivl om, hvordan man sætter anførelsestegn i danske opgaver. F.eks. på engelsk kan jeg se, at man skriver med sætningens kommasætningen inden for et citat, hvis sætningen da fortsætter efter citatet/anførelsen.
»Paul depicts Jesus’ followers as “his body,” composed of individual bodies […]«
(kilde: We Are the Royal Priesthood Podcast | BibleProject™ bibleproject.com)
Det fik mig til at overveje, om man også gør sådan på dansk?
Mvh Sebastian
Hej Sebastian.
Ja, sådan gør man almindeligvis på engelsk, og på dansk må man også gerne (se Retskrivningsordbogen §59.4). Jeg anbefaler dog at sætte al tegnsætning efter det afsluttende anførselstegn, med mindre der er tale om et spørgsmåls- eller udråbstegn, der hører til elementet i anførselstegn (se eksempler i teksten ovenfor og jf. afsnit 2.5).
Vh Kasper